Ungdomspartierne er for elitære, og det skræmmer især de unge udenfor de store byer væk, mener ekspert.

Den boglige måde at se politik på, er ikke lige populær hos alle unge. Foto: Christian Østergaard/generAction.dk

Er du også træt af at høre om velfærdsreformer, bankpakker, skattestop og værdikampe? Det er mange andre unge, men alligevel er det nogle af de emner, ungdomspartierne diskuterer ivrigt. Det skræmmer især unge på landet væk fra ungdomspolitik, mener en foreningsekspert.

Ligesom de frivillige i nødhjælpsorganisationer, miljøorganisationer og andre politiske organisationer læser de fleste ungdomspolitikere på videregående og især samfundsfaglige uddannelser.

Den ‘politiske elite’ i partierne kan være med til at skræmme andre typer unge væk. Det rammer særligt hårdt i de små byer, hvor der ikke er mange klassiske ungdomspolitikere at finde.

Foreningsekspert Bjarne Ibsen peger på, at ungdomspartierne derfor selv er medskyldige i deres medlemsproblemer uden for studiebyerne.

Læs også: Ungdomspartierne lider i Udkantsdanmark

”Den type organisations- og foreningsarbejde, man laver i partipolitik og i humanitært arbejde, beskæftiger sig med de ting, nogle af de unge har svært ved i skolen allerede,” siger Bjarne Ibsen.

Han er centerleder på center for idræt, sundhed og civilsamfund på Syddansk Universitet. Her forsker han blandt andet i det danske foreningsliv. Bjarne Ibsen fortsætter:

”For den almindelige tømrer eller ufaglærte på landet, virker politisk ungdomsarbejde abstrakt og meget lidt jordnært i forhold til de problemer, de står med. Og hele måden at debattere og engagere sig på har de uddannelsessøgende sat sig på. Det er ekskluderende.”

Ungdomspartier erkender problemet
Det problem kan ungdomspartierne godt nikke genkendende til, også selv om de gør, hvad de kan for at undgå det.

“Det ville være totalt at pudse vores egen glorie, hvis vi frasagde os det problem. Selvfølgelig er det også et problem, vi har. Det sker, fordi politik i offentligheden hurtigt bliver den samme slags mennesker, der snakker på den samme måde,” siger SF Ungdoms Landsformand Gry Poulsen.

Heller ikke i Venstres Ungdom er problemet fremmed. Næstformand Morten Østergaard kan godt forstå Bjarne Ibsens kritik.

“Jeg er til dels enig. Når hovedvægten af medlemmerne er akademikere, som er vant til at debattere på et vist niveau, så er det også helt naturligt, at det er der, debatniveauet kommer til at ligge,” siger han.

Men ifølge Morten Østergaard er det svært at bryde med den måde, partiet diskuterer på, når det i forvejen har mange akademikere som medlemmer.

“Jeg tror sådant set ikke, at det er bevidst på nogen måde, men det kan jo godt være svært at diskutere nationaløkonomi med en person, der har læst nationaløkonomi, hvis man ikke selv har. Så kan man hurtigt føle, at ens baggrundsviden ikke er stor nok,” siger han.

Eliteorientering går ud over demokratiet
Morten Østergaard mener godt, at man kan se det som et problem for foreningerne, men påpeger, at Venstres Ungdom har været meget opmærksomme på det, især de seneste år. Derfor er en del af problemet i dag også de unges fordomme, mener Morten Østergaard.

“Jeg mener sådan set ikke, at politiske ungdomsorganisationer er lukkede for nogen i dag. Det er nok snarere folk, der har en idé om, at det foregår på et niveau, hvor de ikke kan være med. Den fordom findes,” siger næstformanden.

I sidste ende har eliteorienteringen konsekvenser for de unge uden for storbyerne, mener Bjarne Ibsen.

“Det er et klart problem i forhold til politiseringen af de unge. Det burde være en bestræbelse at prøve at gøre politik relevant på et meget jordnært og konkret plan,” siger han.

Igen er Morten Østergaard enig i problemet. Han kalder det en demokratisk udfordring for hele samfundet.

“Der er nogen, der kan betegnes som en politisk elite, som ikke er fodfæstet i den brede befolkning. Det problem findes helt sikkert også i ungdomspartierne. Det skal vi være ærlige at indrømme,” siger næstformanden.

“Fantastisk ekskluderende”
Derfor er Bjarne Ibsens råd til ungdomspartierne uden for studiebyerne, at de skal gøre det politiske arbejde mere konkret og forståeligt.

”Hvis de politiske ungdomsorganisationer skal tiltrække flere medlemmer, skal de fungere mindre elitært. Måden, de diskuterer politik på og hele deres omgangsform, er fantastisk ekskluderende,” siger han.

I SF Ungdom har landsledelsen forsøgt at ændre på omgangsformen. Ungdomspartiet benytter sig nemlig af rollemodeller, der har vidt forskellig baggrund. Eksempelvis holder SFeren Mattias Tesfaye tit oplæg på arrangementer for ungdomspartiet. Mattias Tesfaye er murer og en ivrig samfundsdebattør.

“Han kan tale et andet sprog og tale politik på en anden måde. Det har vi følt, er brændt rigtigt meget igennem blandt unge med en anden baggrund,” siger Gry Poulsen.

Valgkampen reddede lokalafdeling
Konkret og jordnært arbejde præger også sportsforeninger og lignende. Det er ifølge Bjarne Ibsen også grunden til, at de slet ikke ser de samme problemer uden for storbyerne.

”Hvis man kigger på fodboldklubberne på landet, er billedet for eksempel et helt andet, men her er også et langt mere konkret arbejde at gøre,” siger han.

For de unge socialdemokrater i DSU Holstebro var det også en konkret kampagne, der gjorde udslaget. I deres tilfælde betød efterårets valgkamp nemlig, at afdelingen overlevede.

Se hvordan i videoklippet med afgående formand Mathilde Sørensen.