De danske ungdomspartier har det svært uden for alfarvej. De politisk interesserede unge flytter nemlig fra landets småbyer for at studere i Aarhus, Aalborg, Odense eller København. Det kan betyde, at de unge på landet ikke bliver hørt.

Formand for DSU i Holstebro, Mathilde Sørensen har kæmpet med et meget lille fremmøde til møderne i ungdomspartiet. Foto: Christian Østergaard/generaction.dk

Er du aktiv i ungdomspolitik? Så læser du sandsynligvis på en videregående uddannelse i en af landets største byer.

De unge, der er politisk engagerede, flytter nemlig i hobetal mod storbyerne for at læse, og det går ud over de unge, der bliver tilbage. Men mønstret er ifølge lektor i Politisk Sociologi ved Syddansk Universitet, Klaus Levinsen, helt normalt.

”Politisk mobilisering er stærkest i de større byer, hvor ungdomsmiljøerne er. Der er adskillige undersøgelser, der viser, at jo større byen er, jo nemmere er det at rekruttere unge politisk,” forklarer han.

Men i de mindre byer kniber det med medlemstallene. Et eksempel på det er Holstebro, som er en mellemstor provinsby med knap 35.000 indbyggere. Her har de lokale ungdomspartier svært ved at overleve.

Læs også: Elitær politik skræmmer unge væk

Da Nikolai Wessel Smith flyttede fra byen for et halvt år siden, måtte han lukke Radikal Ungdom Holstebro, hvor han havde været aktiv i fire år. Nikolai var nemlig formand for foreningen og det sidste aktive medlem.

”Da jeg meldte mig ind i 2007, var vi fem aktive medlemmer, og siden da gik det ned ad bakke, lige indtil jeg forlod afdelingen. Det er jo lidt træls, at en forholdsvist stor by som Holstebro ikke kan have en ungdomsafdeling,” siger Nikolai Wessel Smith.

Det problem nikker Mathilde Sørensen, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i Holstebro, genkendende til. Mange af hendes medlemmer er forsvundet fra foreningen, da de flyttede fra byen. Nu er det blevet Mathildes egen tur til at flytte fra byen. Se mere i videoen.

Unge flytter til studiebyerne
Sidste år var der hele 159 flere unge mellem 15 og 29 år, der forlod Holstebro Kommune, end der flyttede til kommunen. I forhold til en kommune som Svendborg, der mistede over 400 unge, er Holstebro endda sluppet billigt. Se hvor hårdt din kommune er ramt på kortet længere nede i artiklen.

Og det er ikke bare et enkeltstående lokalt fænomen. Fra DSUs sekretariat i København har forbundssekretær Louise Juul Jensen kontakt med unge fra DSU-afdelinger i hele landet, når de har medlemsproblemer.

”Den store udfordring for os uden for de store byer er, at de unge ofte går på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse, når de starter hos os, og så flytter de fra byen, når de er færdige. De flytter til Ålborg, Århus, Odense eller København,” forklarer Louise Juul Jensen.

Også landsorganisationen hos Venstres Ungdom kan genkende problemet. Næstformand Morten Østergaard har haft fokus på netop det, siden han blev valgt. Han mener, at problemerne opstår i det såkaldte generationsskifte, hvor en ny formand skal overtage foreningen.

Når medlemmerne typisk melder sig ind midt i gymnasietiden og allerede flytter efter et par år, går det tit galt, forklarer han.

”Det er faktisk et af de allerstørste problemer i forhold til foreningssituationen. Der var nogle byer, hvor foreningerne døde, fordi generationsskiftet var gået galt eller ganske enkelt ikke var blevet gjort ordentligt. Det er steder som Ringkøbing-Skjern, Esbjerg og Varde. Der er mange eksempler,” siger Morten Østergaard.

Netop de byer, Morten Østergaard nævner, ligger i kommuner, der mister allerflest unge hvert år. På kortet herunder kan du få et overblik over, hvor mange unge hver kommune måtte sige farvel til i 2010.

En rundringning til de øvrige ungdomspolitiske partier viser, at DSU og VU ikke står alene med problemet. Det eneste parti, der fortæller, at de ikke kender til det, er Liberal Alliances Ungdom, som selv peger på, at de er svære at sammenligne med de øvrige ungdomspartier fordi, de kun er tre et halvt år gamle.

Universiteter fremmer ungdomspolitik
De videregående uddannelser skaber en langt større koncentration af unge i storbyerne. På det samme år som Holstebro mistede 184 unge, kunne den nærmeste store studieby, Århus byde 1.937 flere nye indbyggere i aldersgruppen velkommen, end den måtte vinke farvel til.

Men et større antal unge indbyggere alene kan ikke forklare, hvorfor studiebyerne summer af politisk aktivitet. De videregående uddannelser betyder, ifølge Klaus Levinsen, meget for de politiske organisationer.

”Det er kun omkring fem-seks procent af den samlede ungdom, der er engageret i denne her type foreninger. Det er typisk folk, der enten er veluddannede eller i gang med en videregående uddannelse,” siger han.

Klaus Levinsen forklarer, at det netop er på de videregående uddannelser, at de politiske netværk bliver skabt og vedligeholdt. Det er kort sagt et oplagt sted at finde nye medlemmer.

”Hvis man derimod kommer ud på landet eller bare fra byer, hvor der ikke er mere end 30.000 indbyggere, er disse sociale netværk ganske enkelt ikke tilstrækkelige til, at man kan rekruttere disse her fem til seks procent,” fastslår Klaus Levinsen.

Unge mærkesager overses
Tilbage i Holstebro, mener Nikolai Wessel Smith godt, at han kan se, at Radikal Ungdom mangler i byen.

”Det var tit os, der sparkede til de ’gamle’ radikale i byen og sagde ’det der er fandeme ikke i orden’. Så satte de tit en lokal kampagne i gang. Når vi ikke længere er der, løber det ligesom også ud i sandet,” fortæller Nikolai Wessel Smith.

Det problem kan Klaus Levinsen godt genkende. Offentlig transport på landet er et typisk ungt emne, der hurtigt bliver overset, mener han.

”I de små byer udenfor Odense for eksempel, bliver de unges muligheder for samvær og uddannelse forringet, hvis den offentlige transport bliver dårligere. Den slags ting er vigtige for de unge derude, men det kan være svært at få med i den politiske dagsorden i partierne rundt omkring,” siger han.

Når de unge uden for studiebyerne ikke får deres problemer med på dagsorden hos ungdomspartierne, er det også et personligt problem for dem, påpeger Klaus Levinsen.

”Det har betydning at tro på, at det nytter noget at engagere sig. Det giver de unge politisk tillid og politisk selvtillid – Man tror på, at det politiske system fungerer, og at det faktisk kan betale sig at forandre noget en gang imellem. Det er en erfaring, som man bliver nødt til at gøre selv. Det er en skam, hvis det kun er de unge i byerne, der kan det,” siger han.

Ingen politisk løsning
DSU i Holstebro blev reddet af at lave en kampagne i byen. Det var nemlig valgkampen, der gjorde udslaget for dem, forklarer Mathilde Sørensen i videoen.

Ifølge Lektor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet er det netop kampagner, som dem partierne laver i vlgkampen, der skal til. Problemet kan nemlig ikke løses politisk, mener han.

Bjarne Ibsen er centerleder på center for idræt, sundhed og civilsamfund på Syddansk Universitet. Her forsker han blandt andet i det danske foreningsliv.

De unge i partierne må altså selv finde en løsning, hvad enten det handler om at slå sig sammen med moderpartiet eller bruge flere rekrutteringskampagner, mener han. Bjarne Ibsen forklarer:

”Jeg kan ikke se, hvordan dette her problem kan løses politisk. Det handler om, at der ikke er nok unge, der synes, at det politiske arbejde er interessant på landet og i de mindre byer. Det hænger sammen med deres baggrund, deres uddannelse og så videre.”

Klaus Levinsen er enig. Han peger på, at partierne har haft problemer på landet i mange år. Det bliver der ikke ændret på, selv om de unge er mere engagerede i partierne i dag end for nogle år siden.

Nikolai Wessel Smith er i dag formand for Radikal Ungdom i Skive. Han kender heller ikke til en oplagt løsning på problemet. I Skive arbejder han på at holde medlemstallet oppe, for selv om der er flere medlemmer end i Holstebro er det ikke en nem opgave.

“Her i Skive er det er cirka det samme billede som i Holstebro. Det er utroligt svært så snart man kommer lidt væk fra de store studiebyer,” siger han.

Derfor har han været med til at oprette et samarbejde med de andre ungdomspolitikere i området. Tværpolitisk Ungdom, som samarbejdet hedder, er stadig nyt, men de unge politikere i byen tror, at det kan være en vej ud af deres problemer.

Debat: Er det et problem, at ungdomspartierne dør i udkanten?

Hvad mener du? Skriv i kommentarfeltet.